Laer Henrik Vallentin at kende, vores nye CEO!
Virksomhedsnyheder6. september 2019

Laer Henrik Vallentin at kende, vores nye CEO!

Event Logic

Den første juni fik Event Logic en ny administrerende direktør, da Henrik Vallentin startede hos os. Vi satte os ned og snakkede om, hvad han bringer med til Event Logic. Vi lærte, at vækstvirksomheder får hans hjerte til at slå, men også at en aktiv fritid er en vigtig del af hans liv.

Hej Henrik, hvordan ville du beskrive dig selv?

I fritiden er jeg en sportsinteresseret far til to drenge, der spiller fodbold, badminton og dyrker lidt gymnastik. Jeg selv kan lide al sport, men dyrkede som ung mest fodbold, tennis og TaeKwon-Do. Alle i min familie elsker at røre sig, så der er masser af sport, træning og så meget snowboard- og skikørsel, som vi kan nå i sæsonen.

I arbejdslivet er jeg en person, der er meget interesseret i menneskers adfærd og motiveres af at arbejde i virksomheder, der netop forsøger at ændre adfærd og traditionelle arbejdsmetoder.

Det bringer os til karrieren, hvad er din faglige baggrund?

Jeg har arbejdet i IT-branchen med både hardware og software siden 2002, i starten med salg og marketing samt i forskellige lederroller inden for det. Jeg var ni år i en virksomhed inden for videokonferencebranchen, hvor jeg var salgschef og fik lov at være med på en spændende rejse, fra en lille startup til nær 400 millioner svenske kroner i omsætning og ca. 100 ansatte. Senest kommer jeg fra fire år som administrerende direktør hos softwarevirksomheden Microdeb, der tilbyder løsninger inden for betalingstransaktioner, så dette er på en måde en helt ny branche for mig.

Hvor spændende, fortæl mere!

Professionelt har jeg altid været interesseret i at forstå kundernes udfordringer og problemer og derefter forsøge at hjælpe dem med at løse disse med de løsninger, der tilbydes af de virksomheder, jeg har arbejdet for. En rød tråd i min karriere har været at skabe kunde- og brugerværdi, og det gerne i virksomheder, der forsøger at ændre status quo i branchen.

Og nu er du hos Event Logic, hvad lokkede dig hertil?

Jeg føler, at eventbranchen har stort potentiale for digitalisering og med stor sandsynlighed vil forandre sig. Meget takket være den teknologi, der allerede findes, og hvad der kommer fremover, så det er en spændende udfordring at komme ind i en virksomhed, der går forrest. Derudover består Event Logic af utroligt dygtige mennesker med forskellige baggrunde inden for event- og mødeindustrien, så jeg ser store muligheder for, at vi sammen kan vokse til noget større, end vi er i dag.

Afslutningsvis, hvad vil din rolle som administrerende direktør indebære?

Jeg vil koncentrere mig om at forsøge at forstå vores kunder, brugere og leverandører, der arbejder aktivt i Event Logic hver dag. Derefter tage udgangspunkt i de indsigter og stræbe efter at forbedre værktøjet og kommunikationen med dem.

Udover det er der selvfølgelig det traditionelle direktørarbejde, hvor jeg vil være fokuseret på at øge rentabiliteten og væksten ved at sikre, at vi er og forbliver et godt team, der tilbyder gode løsninger. Og selvfølgelig arbejde hårdt for at vokse og finde nye kolleger, der deler vores vision og vil være med på rejsen for at forandre eventbranchen.

Henrik Vallentin har overtaget rollen som administrerende direktør fra vores medstifter Eric Windzer. Eric er i allerhøjeste grad stadig i virksomheden og vil have en vigtig rolle i vores fremtid med fokus på vores kunder, brugere og leverandører.