Event Logic rekrutterer ny administrerende direktoer
Virksomhedsnyheder1. juli 2019

Event Logic rekrutterer ny administrerende direktoer

Event Logic

Pressemeddelelse fra Event Logic - 2019-07-01

Event Logic, virksomheden der har rystet eventbranchen med sit komplette webbaserede værktøj til planlægning og indkøb af events, møder og konferencer, har rekrutteret Henrik Vallentin som ny administrerende direktør. Henrik kommer senest fra Microdeb, en softwarevirksomhed inden for betalingstransaktioner, som blomstrede under hans lederskab.

Henrik Vallentin har mange års erfaring fra vækstvirksomheder, hvor han med succes har arbejdet med lederskab, produktpakketering og markedsstrategier. Med direktørskiftet går Event Logic ind i en ny fase, hvor Henrik bliver en nøgleperson for fortsat udvikling og vækst.

Event Logic er en utrolig spændende virksomhed i en branche, hvor der er stort potentiale for digitalisering, og som med stor sandsynlighed vil forandre sig — vi befinder os formentlig allerede i den forandringsproces. Jeg glæder mig til at arbejde med alle de spændende mennesker i virksomheden og udfordringen med at tage Event Logic videre til noget meget større, end det er i dag, siger Henrik.

Event Logics bestyrelsesformand Patrik Christiansen er forventningsfuld over Henriks rolle i virksomheden:

Henrik er en person med præcis den baggrund og kompetence, vi har brug for, når vi nu går ind i næste fase med fokus på stærk vækst. Hans værdifulde erfaringer med at tage mindre virksomheder til at blive storspillere vil være vigtige byggesten for at tage os til næste niveau og skabe merværdi for vores kunder og brugere, siger Patrik.

Henrik overtog rollen som administrerende direktør fra medstifter Eric Windzer den første juni. Eric er fortsat i virksomheden i en vigtig position med fokus på kunder, brugere og leverandører.

For mere information, kontakt: Henrik Vallentin henrik@eventlogic.se Tel: 0701-05 41 00